Ledersparring

Bliv udfordret og udviklet!
Det handler om at få øje på de blinde pletter – at se sig selv udefra.

Ledersparring er udvikling for lederen, som ønsker at øge sin ledelseseffektivitet og de personlige præstationer via målrettet og professionelt fokus på det personlige lederskab.

 Ledersparring – hvad er det?
Ledersparring er individuel lederudvikling; Målrettet og resultatskabende individuel sparring på forretningsmæssige og personlige udfordringer med særlig vægt på strategi, værdier, forretning, medarbejdere og organisatoriske udfordringer.

Det er et intensivt forløb med udgangspunkt i grundig kompetenceanalyse af de væsentligste forretningsmæssige, personlige og organisatoriske udfordringer. I forløbet indgår typisk en eller flere test/analyser.

Personlig sparring er et lærings- og refleksionsrum i en måske hektisk hverdag. Det er et frirum, hvor vi sammen kan undersøge dilemmaer, udfordringer og tvivlsspørgsmål med det formål at skabe indsigt og nye handlemuligheder/adfærd i dit lederskab. Det er også et rum, hvor du kan få styrket din teoretiske viden. I så fald vil jeg fylde dig med den skarpest forskning og teori på feltet og udfordre dig på det, så vi sammen kan få det omsat til din hverdag og dit lederskab.

En ledersparring er en struktureret samtale, typisk sammensat til et forløb af samtaler. Der kan ligges et møde ind med din evt. leder i starten af udviklingsprocessen (sparringsforløbet), hvor virksomhedens forventninger til udbytte af sparringsforløbet kortlægges. Forløbet er altid skræddersyet til individuelle behov og til den virkelighed, du og din virksomhed står i. Sparringerne har altid sit afsæt i de forretningsmæssige udfordringer og de udfordringer, der kommer ud af de vilkår som fx dine medarbejdere, lederkolleger, bestyrelse og kunder skaber.

Sparring med mig kan og skal altid omsættes til handling og resulater. Det er handling der giver orderne fylde. Målet er udvikling, handling og bevægelse – execution – frem for ”endeløse refleksioner”. 360°’s  graders målinger, lederevalueringer, personlighedstest samt øvrigt materiale der foreligger indgår typisk i forløbet, men naturligvis kun med dit ønske.

Psykologiske test fungerer som et værktøj til belysning af dine styrker og udviklingspotentialer. Brug af test medvirker til en hurtigere afklaring mht. indsatsområder. Ofte bliver denne kortlægning et vigtigt værktøj for dig i din fremadrettede personlige udvikling. Omfanget af din lederudvikling afhænger naturligvis af kravene og udfordringerne, men arbejdet finder normalt sted fordelt på et antal sessioner, imellem sessionerne (hjemmeopgaver) og ofte over en længere tidsperiode (6-12 mdr.), så du får mulighed for at afprøve dine nye lederstrategier i praksis under forløbet.

Emner i et ledersparringsforløb
Temaerne er mange: Ønsket om øget performance i lederskabet, bestyrelsen, håndtering af dagligdagsudfordringer, relationer til andre ledere og medarbejdere, tvivl om beslutninger, karrierevalg, strategiske beslutninger, personlig og psykologisk udvikling, kommunikative udfordringer, ønsket om at arbejde mere fokuseret og målrette med motivation og udvikling af organisationen etc.

Vigtigst af alt: Det er et fortroligt rum, hvor jeg ingen rolle har i fht. dig eller din organisation. Dvs. jeg har ingen skjult dagsorden med de ting, jeg siger, eller den måde jeg møder dig på. Jeg har kun en dagsorden – at forstyrre din forforståelse, udvikle og støtte dig frem mod nye handlemåder og resultater!

Ledere på alle niveauer kan i perioder mangle modspil og dialog om svære emner, måske specielt ens egen andel i problemerne. Man kan have mistet overblikkket, være kørt fast eller måske blot savne en kvalificeret objektiv sparring.

For hvem?
Topledere, ledere, lederteams og andre med udbytte af at blive konstruktivt udfordret. Min tilgang er balanceret knivskarpt mellem en utrolig direkte form, kritiske sprøgsmål og en stærk empatisk indlevelse i dig og dit virke. Denne cocktail lover jeg skaber refleksioner, nye overvejelser og ikke mindst nye handlemuligheder og resultater for dig. Jeg er forretningsdrevet – også når jeg sidder i sparringen med dig.